[1884] 5.juni, Torsdag. [Hjørring?]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Torsdag 5 Juni.

Kære Peter!

Jeg lader Marer[1] skrive uden alle Deklamationer, da jeg selv er for syg dertil. Hvad der er sket, lader sig ikke redressere[2]; det gør mig kun meget ondt for dem, der er med mig. Jeg betragter uvægerligt dette som en Afslutning, ti Mængden har altid Ret[3], og det er umuligt at overbevise den. Naturligvis forlader jeg Nationaltidende, min Forbliven i det offentlige Liv paa den Maade, vilde alt for ofte minde mig om et skrækkeligt Nederlag, ti mine Fjender vilde ikke vise nogen Skaansel. Jeg har i de sidste Dage tænkt meget paa Børnenes og Fruens[4] ulykkelige Stilling, selv vil jeg jo for Fremtiden ikke kunne gøre noget for dem. Jeg ønsker hurtigst at spille i Roeskilde og beder dig gøre alt, for at saa mange som mulig tager derhen. Det er et Venskabsbevis, hvorom jeg beder jer: dér vil i det mindste findes en og anden, der forstaar, at det har været min Persons Kamp for at overbevise andre, som har ført til alt dette.

Din

Herman.