[1884. 21. juni], Lørdag. [Ramlösa]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Lørdag.

Min kære Peter.

Jeg gør mig alvorlige Samvittighedsskrupler af en Sag, som du dog vel maa have forstaaet, uden at jeg behøvede at sige det.

Det følger af sig selv, min Ven, at du saasnart du ikke bor mer paa Klampenborg , flytter tilbage til Nørregade. Du ved dog, at Leiligheden er der, og leve skal vi jo alle til Efteraaret.

Og dermed den Sag endt.

Med "Roman"[1] er jeg længst tilende, som jeg maaske skrev. "Fædras"[2] første Akt haaber jeg ialfald bliver færdig imorgen. Hr. Vilsac bliver en ubetydelig Rolle – hele dette Drama er og bliver "Fædra", som under Udarbeidelsen stadig maler sig for mig i Olgas[3] Træk.

Jeg har haft to Fægtetimer. Det anstrænger mig meget. Jeg gør hver Dag Gymnastik og gør gode Fremskridt. Hvis det var muligt – men desværre – blev jeg her hele Sommeren, for fuldstændig at komme mig, forsone mig med Fremtiden og meget andet.

Jeg drikker fire Potter sød Mælk og fire Flasker Porter om Dagen. "Det hæsliges Repræsentant paa Theatret"[4] maa fremfor alt se at blive mindre spids og se mindre sygelig ud. Jeg taler hver Dag en Timestid foran Speilet.

Og under alt dette – længes jeg, og ved ikke hvorefter – længes, saa min hele Sjæl kan sønderslides ved det.

Enfin – du courage og en avant[5].

Din

Herman.

Vil du à propos om "En avant" sige mig, om du er meget flittig. Om du vidste, hvor jeg ønsker det. Mest, fordi den, der har lært at arbeide, aldrig kan blive fuldstændig ulykkelig – og Sorger truer os saa let fra saa mange Kanter. Om ikke andet, saa truer Indholdsløshedens valne Bekymring.