[1885. 7. december], Mandag. [Berlin]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Mandag.

Kære Don.

Uagtet jeg har meget at tænke paa og meget at arbeide med og paa, har jeg idag uafladelig lét. Robert H.[1] bragte mig "Morgenbladet"[2] og beredte mig en Nydelse, som jeg sent skal glemme.

Ja, véd du, hvad – naar Schandorph[3] har leveret en Serie af Hotel-Interiører[4], saa er det jo rigtignok ganske overflødigt at tilføie noget. Det kan ialfald ikke blive noget nyt.

Det excentriske Sprog og Ankerne mod Titlen glædede mig ligeledes. Man griber altid mine Titler som Køller mod mine Bøger.

Min gamle Klassekammerat Axel Steenbuch[5] saa jeg, var endnu i "den elvte Time" i sin Lærers Føljeton. Gud velsigne ham.

Schiøtt[6] glædede mig med[A] imorges med at skrive, at "Avisen" havde været stor. Alle Høirebladene ønsker jeg ikke at læse. Derimod beder jeg dig efter at have læst "Morgenbladet" sende mig Udklip af mine "literære Meningsfæller": "Dagsavisen" og "Socialen". Den dybe Forstaaelse hos mine Meningsfæller har, ved du, altid været mig en Trøst under mine vekslende Skæbner.

Naar du tænker dig, at Titlen paa "de excentriske" er valgt som Koketteri med min saa stærkt (for stærkt) behandlede Stil – – er Morgenbladet for grinagtigt. Men at det ogsaa falder En ind at kokettere med Elefanter. Det eneste Koketeri, som kan bide paa saa tykhudede Dyr – er da vist at gøre noget smaat Ærinde ned ad Ryggen paa dem.

Din

Herman.

Kære Peter, ligesom jeg vil sende Brevet, kommer jeg i Tanker om en Ting, som jeg Dumfæ ikke har tænkt paa.

Stillingen hjemme kan jo saare let blive en saadan, at jeg i den nærmest blev en Byrde for Jer – og I har saamæn nok. Ialfald er Tidspunktet vist uheldigt til at tænke paa betalte Korrespondancer.

Du med dit klare Hoved har naturligvis sét dette ligestrax. Og er det saa, da taler vi ikke mere om den Ting.

Din

Herman.

A. med] Ordet er en skrivefejl, ikke rettet af Bang.