[1885. 17. december], Torsdag. [Berlin]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Torsdag.

Kære Peter.

Jeg har gennemlevet et Par Uger opfyldt af vanvittigt og pinligt Arbeide. Nu har jeg naaet, hvad jeg vilde foreløbig. I næste Uges Løb vil min første Artikel af Serien "Studienköpfe"[1] blive trykt i "Tageblatt"[2].

Desuden har jeg knyttet Forbindelse med et af Tysklands største Ugeblade: "Pschorrers Familienblatt"[3]. Der skal jeg foreløbig hver Uge – à la Maupasant[4] – skrive en En-Spaltes-Novellette. Jeg kan jo lade alle mine Operette-Soldater gaa igen.

Redaktøren[5] af dette Blad, som heldigvis er Millionær, er ogsaa Hollænder og kendte mig godt – fra hollandsk. Jeg er meget elsket i Holland, paastaar han. Jeg burde have anet det. Jeg er saa berømt paa Amager[6].

Det er to Stillinger, som foreløbig intet giver af sig – men det vil komme.

Folk her siger, at jeg har en forbausende Sans for Sproget. Jeg tror det selv – uenig med Henriques[7], som bekendt. Jeg vil snart selv kunne vaage over mine Oversættelser og udgive alt først paa Tysk. "Fædra" har faaet en Forlægger i Leipzig [8].

Det var mit ydre Liv. Privatliv har jeg ikke. Jeg maa være flittig og er det fra tidlig – jeg staar op Kl 8-9 – til silde. Jeg tænker tit paa Jer – som om jeg gik hjem og hørte et venligt Ord. Enfin – mon ami – ca est bien triste, la vie[9].

Hils Hvalpen[10]. Uendelig glæder mig Jeres mange Avertissementer. Hvis jeg intet faar skrevet til Bladets "Jul", maa du alligevel ikke tage de Silhuetter[11] – de er ikke gode nok.

Alle Hilsener fra

Din

H.B.