1886. 21. januar. [torsdag]. [Meiningen]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

21.1.86. Aften.

Nu faaet dit Brev af Tirsdag. I Guds Navn – gør som du vil, kære, lige meget vil det vel nu hjælpe.

Men du maa for at dømme ret vide: at min første Handling var en Depeche til Bergen , hvori jeg bad intet Numer af hin Artikel at udlevere eller bortsende. Jeg haabede saaledes at have "lokaliseret" Ondet. Imidlertid vandt jeg Tid.

Nu vil vel den "slemme" Artikel – der har du Ret, min Søn, og burde hænges – fra de forbandede danske Blade gaa europæisk Runde og – ade, mein Land, Deutschland[1]! Jeg havde haabet at den kunde forblive i Bergen; og ud fra denne Forudsætning var min Artikel til "Polit." skrevet.

Afventende Begivenhederne tog jeg herhen. Det saa alt ret vel ud. Blade bad om Bidrag o:s:v: Og Regeringen bevarede Tausheden. Men nu vil vel Ballonen revne idag eller imorgen.

Hvis jeg maa ansé alt for tabt her ɔ: hvis jeg mister min Stilling hos Schorer og i "Tageblatt" – maa jeg skrabe Penge sammen og reise strax. Til København kommer jeg ikke. Hvad skal jeg der? og jeg bliver jo altid syg af mine Kreditorers evige Stormløb.

Kristiania [2] tænker jeg, jeg vælger. Det er en smertelig Landflygtighed uden Haab – men, det er én Gang saadan. Jeg har i alle Forhold med dyre Lidelser betalt smaa Synder.

Adieu – mon ami. Hils Hvalpen[3] og tak for Brevet. Naar jeg bliver lidt i Humør, skriver jeg ham til.

Det var jo dog igaar de 21[4].

Herman.

Hvis Artiklen om Sar.[5] ei er kommen paa, naar du modtager dette – da lad det være. Jeg vil nu helst lade Tingene gaa – og falde.