1886. 3. februar [onsdag]. [Meiningen]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

3.2.[A] 86.

Du vil lé, kære Don, og sige "Død og Pine"!!!

I Virkeligheden er her store Ting i Gære. Vil du strax sende mig "et Besøg"[1] .

Jeg haaber, at Ibsen[2] kommer.

At jeg ikke staar udenfor alle disse Ting – ikke "ganske" – vil du forstaa. Men endnu er alt i sin Vorden og beror paa Henrik Ibsens Sammentræffen med Kainz[3], som er Elev af Hertugens Frue[4] og vistnok ogsaa indbudt hertil.

Gennem Ibsen vil vel jeg blive introduceret ved Hoffet.

"Nyheden" var god – hvis blot I Idioter interesserede Jer mer for store Ting i hele Verden og store Tanker til Gavn for mange – end for smaa elendige Stridigheder, som ødelægger os stakkels Faa – r. Gud sikken Vits.

Din Herman.

A. 2.] Månedstallet har Bang øjensynligt rettet fra et 3-tal.