1886. 5. februar [fredag]. Meiningen


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Meiningen 5.3.[A] 86.

Kære Peter.

Du har faaet fra Greibe[1] en Korrespondance fra "H-N"[2]. Det er længe siden noget har oprørt mig saaledes.

Jeg beder dig nu ikke fortælle, at sligt hænder hver Dag hjemme o:s:v: Eller at det er ubesindigt at svare det, jeg hermed sender dig. Jeg vil det saaledes. Jeg er som Menneske for haardt prøvet – jeg vil, at det danske Publikum skal faa et Exempel – aa, du ved det jo, blandt de hundrede i min Tid – paa, hvorledes man behandler mig.

Du vil maaske sige, du opnaar bare, at man trækker paa Skuldren. "Man" er maaske de femtusinde – men i dette Tilfælde er der ved Siden af disse femtusind 50 hæderlige Mennesker, som smaat oprøres. Og disse 50 er mig vigtige.

Har I haft et Udtog af Artiklen – da henvis dertil... Men tryk allenfals mit Brev og helst med hele Artiklen efter sig.[3]

Enkelte Ord i mit Brev giver jeg dig Lov til at rette. Tonen deri ikke. Naar man fornærmes saaledes, eller rettere, naar jeg fornærmes saaledes – taler Mennesket.

Jeg er saa oprørt, som jeg ikke har været i Aar og Dag. Hvor dog Livet er elendigt.

Herman.

Send mig de betræffende Blade.

A. 5.3.] En skrivefejl for: 5.2.