Postale fagudtryk, alfabetisk

brev: hånd- eller maskinskrevet forsendelse i en lukket kuvert. Ved forsendelse via postvæsen skal frimærker påklæbes kuvertens øverste hjørne som frankering og modtagers navn og adresse skrives. Derpå blev brevet lagt i en postkasse, som afsenderpoststedet tømte, normalt flere gange om dagen. Lokalpost lod sig på Bangs tid også udbringe af afsenders private bud og dermed uden frankering.

brevkort: to-sidet kartonkort med en blank side til afsenders brevtekst og den anden side beregnet til frankering og modtagers navn og adresse.

frankering: afsender købte frimærker på et posthus eller hos landpostbudet og frankerede sin forsendelse ved at påklæbe frimærker til en værdi, der var i overensstemmelse med gældende portotakst. Taksten rettede sig efter forsendelsens art (fx almindeligt brev (i lukket kuvert), brevkort, tryksag (i åben kuvert, intet håndskrevet indhold)) og efter bestemmelsessted: fx lokalpost (samme by), indland (dvs. øvrige Danmark), Norden, øvrige Europa, oversøisk. Takstens størrelse var højere for et almindeligt brev end for brevkort/postkort og tryksager.

helsag: et brevkort eller korrespondencekort med en reproduktion af frimærket trykt direkte på kortet. Sådanne kort blev fremstillet af postvæsenet og kunne på posthusene købes for frimærkeværdien.

korrespondancekort: et dobbelt brevkort, som indvendig kunne beskrives og i foldet tilstand blev lukket ved en gummieret kant på de tre sider. Udvendig var påtrykt et frimærke (se: helsag) og plads til modtagernavn og adresse. Modtageren åbnede kortet ved afrivning af perforering langs de tre sider. Fordelen var, at afsender sparede udgift til såvel brevpapir som kuvert, idet et korrespondancekort kun kostede det påtrykte frimærkes værdi.

korsbånd: en forsendelse i korsbånd kunne i postvæsenets sprog dække et bredt område inden for tryksager, trykte billeder, forretningspapirer, varepakker og brevpakker. De måtte ikke indeholde andet håndskrevet end navn og adresse på modtager og afsender. Fx kunne en eller flere aviser sendes med et smalt korsbåndomslag af papir, hvorpå adresse og frimærke var anbragt. I lighed med forsendelse af tryksager i åben kuvert var portotaksten billigere end almindelige breve.

modtagerstempel: når en forsendelse fra udlandet nåede frem til modtagers lokale posthus, blev den forsynet med et ankomststempel (enten ved siden af det allerede annullerede frimærke eller på bagsiden af kuverten). Et sådant stempel angiver stednavn, dato og tidspunkt på dagen, – for de københavnske postdistrikters vedkommende nummer på den ombæring, som forsendelsen den pågældende dag var en del af. Se også: ombæring.

ombæring: et postbuds uddeling eller udbringning af forsendelser til modtagerne, ordnet i ruter inden for hvert posthus' distrikt. I 1902 var der mandag-lørdag i de københavnske postdistrikter otte daglige brevombæringer og en enkelt om søndagen. Se også: modtagerstempel.

poste restante: international betegnelse, som på en forsendelse anførtes ved modtagers navn og forsendelsens ankomstposthus. Ved henvendelse til dette kunne modtager afhente sin post, som ofte henlå et par måneder, før eventuel returnering til afsender. Denne praksis blev hyppigt anvendt, når modtager var uden fast bopæl eller befandt sig på rejse, uden at afsender på forhånd kendte den rejsendes logi eller præcise tidsplan.

postkort: som brevkort, blot at kortets ene side er en trykt billedfremstilling, fx et fotografi eller en tegning.

poststempel: en forsendelses påklæbede frimærker blev annulleret med afsenderposthusets stempel, som normalt angiver stednavn og dato, tit også tidspunkt på dagen for afstemplingen, forstået som tidspunktet for forsendelsens afsendelse fra det postdistrikt, under hvilket den postkasse hørte, hvori afsenderen havde lagt det pågældende brev.

rekommanderet brev: også kaldet ”anbefalet post”, forsendelser som ved afsendelsen registreredes af postvæsenet (i byer indleverede afsenderen den på et posthus), og som blev udbragt til modtageren, som kvitterede for modtagelsen i postbudets dertil indrettede bog. Sådanne forsendelser skete efter særlig takst, dvs. med tillæg af et rekommanderingsgebyr.

strafporto: i tilfælde af afsenderens underfrankering (påsatte frimærker til for lavt beløb ifølge gældende takst) blev forsendelsen leveret af det danske postvæsen, mod at modtageren betalte det manglende portobeløb plus en bøde. I modsat fald gik brevet retur. På kuvert eller postkort blev det ofte markeret af et lille T-stempel og et håndskrevet tal med farveblyant. I visse andre lande (fx USA) gik sådanne forsendelser straks retur til afsender, og forsendelsen tabte derved tid i at nå frem.

søndagsbrev: i Herman Bangs levetid blev breve og pakker bragt ud til københavnske modtagere på søndage og helligdage til almindelig takst, men kun med én udbringning (se: ombæring). Først fra 1929 kostede dette dobbelt brevtakst.

telefontelegram: en indtelefoneret telegramtekst, se: telegram.

telegram: en skriftlig meddelelse, som enten blev indleveret eller indtelefoneret til en telegrafstation, hvor meddelelsens tekst blev omsat til morsealfabetet og sendt (transmitteret) via telegrafnettet (elektriske kabler) til modtagerstationen. Her blev morsetegnene dechifreret til almindelig tekst, som telegrafstationens personale nedskrev på en telegrafblanket med angivelse af dato, klokkeslæt, indleveringssted mv. Denne blanket, kaldet et telegram, blev med bud bragt ud til modtageren. Ved et iltelegram skete dette særlig hurtigt.