1881, 9. Juni [torsdag] . København


Fra Herman Bang til Theodor Andersen

Ny Toldbodgade 35. 9.6.81.

Kære Direktør Andersen!

Jeg kan ikke sige Dem, hvor jeg blev forbauset ved Dagen efter Deres pludselige Afreise at erfare, at De virkelig var reist. Forbauselsen var saa stærk, at Pigen, som lukkede mig op, vist havde en Følelse af, at jeg var en ganske lille Smule gal. ‒ Efter Løfte var jeg i Aarhus igaar og kan kun konstatere den største Sukces, jeg nogensinde har oplevet[1]. Det var et Publikum, som ikke turde aande, der ikke turde klappe, saa betaget var det. Og saa Begeistringen ved Tæppets Fald! Fjorten Buketter var Aftenens Høst af Fru Oda[2] ‒ men maaske var lidt af denne Flora »Drivhusvækst og kunstig«. Om Aftenen efter Forestillingen var alle samlet, og Knobelauch[3] var grov imod mig, som tog det i al Gemytlighed: que faire? Martinus[4] var som Valréas efter min Mening slet i første Akt men under Prøven og alt det senere særdeles god. Hans Organ lød overordenlig smukt i det lille Rum. Her er frygtelig koldt, og Frøken Lerche[5] frøs meget i Hotel Royals Værelser, hvor man ligger med et stukket Tæppe om Natten. Indtægten den første Aften var 1000 Kroner! Paa Fredag giver man derfor endnu en Forestilling i Aarhus.

Jeg sender Dem disse faa Ord, inden jeg gaar over til mit egenlige Ærinde, fordi jeg antager Turnéen interesserer Dem ‒ De er dog dens Fader! Abrahams[6] er forresten som dens Pleiefader ‒ der nu i Parenthes sagt bilder sig ind, at han selv har »lavet« Barnet ‒ lidt mindre konfus end ventet; rigtignok er det ogsaa Schiøtt[7], der trækker hele Læsset, mens A. sover længe.

Men til mit triste Ærinde. Jeg havde haabet, at det iaar maatte gaa mig bedre, saa meget mere, som jeg efter min Sygdom lod en Sagfører ordne mine Sager, men de Penge, jeg har, slaar ikke til, og min Reise vil kun blive kort med Ferslevs[8] Penge[9]. Jeg beder Dem derfor, kære Direktør Andersen, uagtet det er frygteligt, give mig foruden den store Sum, jeg alt har modtaget i Forskud 300 Kroner men samtidig beder jeg Dem give mig et Arbeide at oversætte, saa jeg kan tilbagebetale noget. Originalt Arbeide maa saa betale Resten. Oversættelsen skal blive baade god og samvittighedsfuld. 800 Kroner er jo saa den hele Sum.

Tilgiv, at jeg kommer til Dem, men jeg gaar helst til Dem, og jeg haaber ikke, De bliver vred. For mit hele Befindende vil denne Reise være altfor afgørende desværre, og jeg tror, De véd, at jeg helst strax arbeider for de mange Penge, uden hvilke jeg ikke kan reise. Send mig, kære Andersen, strax Svar, saaa jeg kan have det her paa Tirsdag. Thi jeg maa nu træffe Bestemmelse, og jeg har først idag faaet Klarhed over, hvordan Sagerne staar, og over at dette Skridt var nødvendigt. Jeg behøver sikkert ikke bede Dem tie med denne Forskudshistorie.

Jeg skal, naar der passerer noget, lade Dem det vide, og beder Dem hilse Deres Frue[10] og Datter fra

Deres altid hengivne

Herman Bang.