[1882, ca. 1. juli, lørdag] . Middelfart


Fra Herman Bang til Theodor Andersen

Kære Direktør Andersen!

Jeg skriver paa det eneste Papir, jeg har og efter en Christensens Opgivelse, som opholder sig her, adresserer jeg dette blaa Papir til Ramlösa[1], hvor han siger, De opholder Dem. Han meddeler mig tillige, at De atter iaar var syg ‒ denne Gang af et Slags gastrial Feber[2]. Gid Fanden havde det elendige Theater, kære Andersen, som lader Dem gjennemgaa saa meget, og gid vi dog til »næste Aar« kunde faa de gode Tider igjen. Kan De slet ikke skrive mig lidt til om Repertoire o:s:v:?

De har rimeligvis været meget forbauset over, at jeg ikke kom til Dem sidst ‒ men Sagen var den, at jeg var saa sløv og saa medtagen af Kramper, at jeg intet mere kunde. Jeg valgte da at opsætte, og jeg naaede at udsætte Miseren. Jeg tog herover, hvor jeg nu i fire Uger har arbeidet tolv Timer i Døgnet med min Roman[3] og med Oversættelse. Jeg har aldrig opbudt saa megen Kraft og saadanne Anstrængelser, men dette Kapløb mellem mit Arbeide og den Aagerkarl, som forstrakte mig i April[4] er snart umuligt. Jeg er naaet 200 Kroner frem, men nu kan jeg ikke mere. Jeg lider af Krampegraad og Søvnløshed, og forleden maatte jeg over Hals og Hoved tage til Byen for at besværge den truende Storm. Jeg kan ikke ved min egen Hjælp og nu den 13[5] er de 400 forfaldne til Betaling, og jeg har dem ikke. Jeg beder Dem derfor laane mig disse Penge og sende mig dem strax, thi Angst er mig det skrækkeligste i denne dybe Tilstand af Svækkelse, og jeg har nu baaret og fægtet saalænge, at jeg ikke mere ved mine levende Raad. De maa bevise mig denne Tjeneste. Jeg har ingen Venner og ingen Forbindelser ‒ min Svaghed maa ingen kende, og jeg maa vente med alt til Efteraaret.

Men kan jeg dog saa ikke faa et Arbeide at oversætte? Mit Navn behøver jo ei at staa paa eller at kendes?

For at samle lidt af Pengene skal jeg ud at holde tre Oplæsninger. Men hvad skal det hjælpe? Uden Deres Hjælp ved jeg intet.

Bliv ikke vred, svar mig, om jeg til Gengæld kan gøre noget for Dem, og lad os haabe, at den Tid snart maa komme, hvor alt dette er forbi. Svar mig strax, thi den femtende[6] er meget nær, og lad Pengene følge med Svaret, thi De ved ikke, hvor krampagtig nervøs jeg er.

Deres hengivne

Herman Bang

Middelfart.

Herman Bang

Badehotellet. Middelfart.