Kære Nansen.
Vil De benytte denne Billet til Martinus Benefice? [1]Den eneste teateraften til benefice for skuespilleren
Martinius Nielsen (1859-1928) i årene 1881-83, der kan findes oplysning om, fandt sted på
Casino onsdag 30.5.1883. Aftenens indtægter gik til de to skuespillere, frøken
Louise Ludvigsen (1858-1940) og Martinius
Nielsen. Hun spillede Lise i enaktsoperetten Fritz og Lise (med musik af franskmanden Jacques Offenbach, 1819-80), mens han spillede
Elimar i H.C. Andersens eventyrkomedie
Mer end Perler og Guld. Den blandede forestilling bød desuden på den svenske
skuespiller August Lindberg (1846-1916), der med
sit selskab opførte enaktskomedien Den hvita halsduken (af franskmanden Edmond Gondinet (1828-88), oversat til svensk af
dramatikeren Frans Hedberg) til publikums jubel,
samt på solodans af to unge balletdanserinder. Ifølge Nationaltidende 31.5.1883
kunne frøken Ludvigsen og Martinius Nielsen "glæde sig ved ret godt Hus ved deres
Benefice iaftes, og endnu større Leilighed til at glæde sig kunde de finde i det
Bifald og de Blomster, der bleve dem til Deel, da de viste sig paa
Scenen".
Selskabet er Frøken Sandorff[2]I folketællingen 1880 figurerer en ugift syerske Andrea Sophie Dorthea
Sandorff, 25 år gammel, med bopæl i Nyboder, København. , Benedikt[3]Bogtrykker Benedikt Salomon, kompagnon med forlæggeren August Riemenschneider i København, konkurs i december 1883 som følge af begges arrestation, anklaget for at have trykt falske danske pengesedler. og ellers alt det vanlige.
Deres
Herman B.