Kære Direktør Andersen!
Nei ‒ dette er nu saa galt, som det kan være. Ferslev[1] er stadig taus i sine Telte over min mislykkede Oplæsningsreise[2] , og her paa Hotellet kan jeg ikke blive, da alt, hvad jeg eier maa gaa til Renter o:s:v: Jeg beder Dem derfor om at sende mig hertil, for at jeg kan fortsætte denne lystige Tilværelse, 150 Kroner, som jeg skal betale Dem, saasnart Schubothe[3] giver mig noget for Bogen[4] . Thi at arbeide for Dem er vel umuligt?
Tilgiv denne Paatrængenhed ‒ men jeg tør ei gaa til andre. Send mig de 150 hurtigst og helst pr: Anvisning. Jeg vil saa dermed betale og flytte hen i et billigt Privathus.
Deres
Herman Bang.