Min kære Peter.
Jeg gik op i "Athenæum"[1]Et københavnsk læseselskab, dvs. en forening, hvis
medlemmer havde adgang til en omfattende samling af bøger, tidsskrifter og
dagblade. Fra 1876 havde Athenæum til huse i den samme ejendom Hotel Royal som
Nationaltidendes redaktion, Ved Stranden 18, 2.sal. for at finde noget til
dig; fandt dette mindre kendte og oversatte det, siden du har saa meget andet at
gøre.
Jeg tror, at denne Rubrik-Titel er god. Men tag ialfald ikke Ordet
"Tema"[2]Antagelig mener Bang, at ordet "Tema" for nemt kunne vække Edvard
Brandes' mistanke om, at Bang var ideens skjulte ophavsmand. . Maaske bedst:
"Dagens Emne". Det lyder: "Naa – hvad er saa Dagens Emne?"
Det er faldet mig ind, at Sangeren Lange[3]Algot Lange (1850-1904), svensk operasanger, 1884-95 ansat ved Det Kongelige Teater, København. er en dannet Mand. Han vil paa Søndag og Mandag være en af
"Nuets Folk". Lad ham skrive en Spalte (Indtryk, hvadsomhelst). Journalistik er
Aktualitet.
Din Herman.
Hvis du vil saaledes, kommer du og faar en "Clarétie"[4]Uklart hvad Bang mener. Den franske forfatter
Jules Clarétie (1840-1913) var en beundret
journalist og causeur i samtidens Paris. Måske Bang benytter hans navn som
synonym for et stykke petitstof til avisen. hos mig.
For Guds Skyld vær forsigtig med min Skrift, at ikke Es[5]Den fælles ven Gustav Esmann (1860-1904), der var redaktionssekretær ved Politiken oktober-december 1884 og derefter
tilknyttet som journalist. eller E.B[6]Edvard Brandes (1847-1931), medstifter og redaktør af Politiken, oktober 1884. ser
den.