[1885. juli eller august?] Fredag. [København]


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Fredag.

Kære Ven.

Jeg vilde være kommen til dig, min Ven, strax ved Modtagelsen af din Billet ‒ men her i Byen faar jeg altid hundrede Ting at tage mig til ‒ som jeg ikke ønsker for den ene, jeg ønskede.

Ja ‒ gamle Kammerat ‒ jeg kender det, hvordan Døden kalder Minderne frem, saa det er, som vi levede om igen alt, hvad der var svundet. Hun, som nu er død[1], elskede dig som sit Livs Lys. Hun har grædt over dig i de bitre Dage ‒ jeg husker det. Hvor har hun ikke følt din Lykke nu tilsist.

‒ Kan du komme hidhen omtrent Klokken to. Jeg maatte meget gerne tale med dig. Jeg har Manuskript til Schou.

Kan »N‒stjernen« ikke tage en Novelle af min Bog?

Din Ven

Herman.