[1885, 23. september, onsdag]. [Berlin]


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Centralhotel.

Kære Hr. Kammerraad.

Mine Penge var ikke kommet ‒ derimod en Regning, som jeg maatte betale til min siste Skilling. Jeg beder Dem derfor, da man lever pr. Contant i dette Hotel venligst laane mig 30 Mark, saa jeg kan telegrafere efter Penge hjem og leve til de kommer.

Deres

Herman Bang.

Vil De være saa venlig at give Pengene til Buddet, da jeg som sagt har betalt Regningen med min siste Hvid og maa telegrafere strax.