1886, 10. Februar [onsdag]. Meiningen


Fra Herman Bang til Emil Jonas

X.2.86.

Kære Kammerraad.

Hermed to indiskrete Breve ‒ det første af almindeligt Indhold; det andet om Keiserinden; V[1] bliver om Keiseren.

Dr: Hirsch skrev til mig idag og sendte mig Bladet. Nu vil han have Serie. Han beklagede ei at have faaet »Enkens Søn«, som han længtes meget efter. Jeg beder Dem, kære K-raad, nu at tale med Schorer. I de følgende Dage faar De »Hendes Durchlaut«, »Berlineren« og »La chansonette«. Saa nu maa vi vel kunne faa en Afgørelse paa Betingelserne. Faa imidlertid først »Serien« slaaet fast; det første I[2] af Serien trykt.

Fortvivlet er min Stilling: til Norden skriver jeg og skriver jeg, og jeg ser saa sparsomt Penge, at det er en Skændsel. Derfor er det ogsaa nødvendigt, at vi faar en Ordning med Schorer. Mit Forskud maa da ‒ det vil De jo nok ordne mig ‒ afbetales med noget bestemt hver Maaned.

Se nu til, kære Hr. Jonas, at ordne dette, saa jeg endelig kan faa sorgfri Ro til at arbeide.

Med »Elna« er skét en Ulykke. Jeg fik Manuskriptet tilbage omtrent, da jeg forlod Berlin, og nu er det blevet borte i Forvirringen. For at spare Dem al Ærgrelse skrev jeg til Müllner, om han endnu havde sin Afskrift, og om han isaafald vilde besørge et nyt Manuskript. Han svarede mig tilbage i et krænket Brev, at han havde ikke Tid til at arbeide for intet, og at han ikke havde modtaget til Dato en Øre for alt sit Arbeide. Jeg forstaar ikke dette, da jeg troede, han var blevet enig med Dem i den Retning.

Kvitteringen sender jeg. Staatsbürger-Zeitung er besørget.

Har De læst »Hamburger-N«?[3]

Efter Aftale venter jeg at læse Oversættelsen af »Briefe«. Der kan i disse Sager altiv være noget, jeg har glemt; andet, jeg ved anden Læsning ikke ønsker at sige. Il med Oversættelsen.

Jeg tror, jeg eier i det hele 10 Mark og en stor Regning, men jeg holder Modet høit og Hovedet over Skrivebordet hele Dagen.

Deres

H. de B.

Brev IV vil meget behage Dem.