1886, 19. Februar [fredag]. [Meiningen]


Fra Herman Bang til Emil Jonas

19.2.86.

Kære Kammerraad.

Iaftes modtog jeg en Tilsigelse til Overborgermesteren. Den lød paa idag Klokken otte. Da jeg kom, meddelte han mig, at jeg var udvist med 24 Timers Varsel. Grund: Bergens Artikel. Jeg gik fra ham til Ministeren, en meget elskværdig gammel Mand, som sagde mig, at Udenrigsministeriet i Berlin havde »ønsket« min Udvisning, som han (Ministeren) beklagede. Den eneste Grund var Bergens Artiklen, som Ministeren havde i Oversættelse. Han beklagede gentagende, at jeg maatte bøde saa haardt for en i hvert Fald saa letsindig Artikel, men saa haardt bøde var slemt.

Den gamle Mand var ligefrem rørt. Jeg sagde da, om det altsaa vilde gaa mig ligedan i hele Tyskland ‒ og han svarede »Ja«.

Altsaa er der intet andet at gøre end at tage til Wien.

Jeg maa tilstaa, at Tingen er mig meget smertelig.

Vi maa imidlertid sørge for to Ting: at det ikke paany omtales med denne Udvisning. Jeg skriver til ingen uden til Dem, til ingen i Danmark, ingen i Tyskland. Saa det kan vel forhindres, at man atter jager mig gennem alle Blade. Meiningen er jo saa af Veien, ikke som Berlin paa Alfarvei. Kun saaledes kan vi opnaa, at min Stilling ikke paany rystes, men at alt gaar sin rolige Gang. Jeg vil i Danmark offenlig skrive, at jeg nu »er flyttet til Wien«.

Handl nu ‒ som De synes og fremfor alt Stilhed og Undgaaen af Spektakel.

Det forfærdelige i Sagen er Penge. De blev vel fortvivlet over mit Telegram[1]. Men telegrafere til Danmark er jo umuligt ‒ da gaar igen hele Karussellen: Que faire? Jeg vil i Wien strax leie to smaa Stuer og lade Karl reise. Saa kan jeg leve af næsten intet. Dernæst har jeg nu skrevet, ja, jeg siger Dem alt, til en ‒ Dame, som en Gang har elsket mig meget høit[2]. At hun maa hjælpe til at betale denne Schorer-Gæld.

Fremfor alt (derpaa gav Ministeren mig sit Ord): Der er ingen anden Grund end hin Artikel. Mit Syndebrædt er altsaa kendtf Sch. H. Lassons[A] . Alle, som behøver at kende Sammenhængen, finder vel nu, at jeg har bødet haardt nok og vil maaske kun vise mig Godhed ved denne nye Skæbne.

Jeg vil nu alvorligt ‒ men i det stille ‒ virke for Benaadningssagen. Ti dette gaar for vidt.

At dette »nye« har en hemmelig Historie ‒ derom er jeg overbevist. Hr. Boldt er sikkert ikke uvirksom ‒ og i København bliver han dog betragtet som »Spion« ligefrem. Hans Hamburger-Artikel har vel vakt Opmærksomhed og nu gaar man videre paa høiere Steder.

De modtagne »Breve« returneres hermed ‒ jeg har taget et Par Steder ud iaftes og rettet et Par Ord ‒ alt uden Betydning.

Hirsch sendte mig idag »das alte Fräulein« hvis Oversættelse høilig har glædet mig. Jeg haaber, at De vil føle lidt Deltagelse for mig og gøre alt for at »bevare Stilheden«.

Deres

Herman B.

Gaa efter Modtagelsen af Brevet strax til Schorers; sig dem Tingen. Alle andre, at jeg »er tagen til Wien«.

A. f Sch. H. Lassons] Dette har Bang tilføjet på stedet med mindre skrift. Læsningen er usikker.