[1886. 5. maj] Onsdag. [Wien]


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Onsdag.

Min kære Jules.

Naar jeg sender din »Stjerne« et nyt Manuskript[1] maa du ikke tro, det denne Gang er for at fylde noget i dig. Jeg tænkte paa, at Renz nu i de første Uger vilde tage Interessen[2] ‒ i Kristiania er gamle Schumann ‒ og jeg skrev denne Historie for Bladets Skyld. Tag den klogt, med et Billede. Du maa gerne sætte mit Navn. Om du vil, kan du kalde den for Cirkus I og vi kunde om et Par Uger ‒ fire, fem ‒ tage en II.

Har jeg Ret, naar jeg tror, at denne ganske lille Historie i al sin Ubetydelighed, bærer Vidne om mine Fremskridt i med smaa Streger at tegne en tydelig Figur?

Nu til Schou: 1) Korrekturerne. Der blev mig skrevet, at Korrekturen af det trykte besørgede du. Jeg bad da om: at maatte se et Aftryk. Jeg forstod, det skulde slet ikke korrigeres af mig og altsaa heller ikke sendes tilbage.

Du læser jo Korrektur.

2) Pengene.

Jeg maa fastholde: at jeg for hvert Ark faar sendt om aldrig saa lidt ‒ blot 20 Kroner. Men strax, naar det er afleveret. Ti min Sundhed taaler ikke dette.

Det er idag den femte Aften. Jeg har endnu ikke sét Penge fra forrige Maaned. Og jeg faar intet gratis. Lægen har jeg maattet betale.

Hvad er det Schou, om han for hvert Ark udbetaler dig 25 Kroner, som du gaar med paa Posten. Mig er det meget ‒ jeg kan faa min Bog færdig, og vi er alle tjent dermed. Paa denne Maade kan det ikke gaa.

Og Andreasen!

Saasnart disse Noveller er færdige, begynder jeg paa »Bernhard Hoff« ‒ men naar Schou ikke vil betale mig 25 Kroner, afsendt for hvert Ark, kan jeg ikke blive færdig. Og hvordan bliver Bogen? Du kan dog indse det, min Ven. Idag snèr[A] det.

Hils Din Hustru.

Din Herman.

Imorgen skal jeg gaa til »Zeitung«[3]. Jeg gaar aldrig ud.

Hvis du finder, at »Brødrene« ligner de to »Bedini'er«[4], da gør Figurerne det maaske. Men Historierne ikke. Og i det store Publikum vil det ikke skade. Onklen er god.

A. snèr] Ordet er rettet, vistnok fra skrivefejlen: ser.