[1886, ca. juni måned] Onsdag. [Wien]


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Onsdag.

Kære Kammerraad!

Hermed en ny Skitse. Jeg haaber, De vil finde den baade original og »packend«. Jeg har været hos Franzós[1]. Han bad mig strax til Middag og var meget venlig. Send mig »Elna«. Den passer for ham. Jeg vil strax ogsaa der sige, at Honoraret sendes Dem.

Denne Skitse er den første af tre til en Samling:

»De Glemte«[2].

I Den lille »Mouche«. II er om en gammel Danserinde, som lærer Bønderbørn at danse; III om en gammel Skuespiller.

»Hendes Høihed« er blevet meget længere end »Officérs-Sønnen«[3]. Jeg er nu snarest beredt paa at sende Dem den.

»Brevet fra Wien« til Levysohn skal komme.

Jeg beder Dem, kære Kammerraad, gøre mig den Tjeneste, at sende mig tredive Mark. De véd, jeg beder Dem ikke, naar jeg ikke trænger haardt. Jeg skal atter flytte[4], og fra Norden faar jeg saa lidt, da jeg forrige Maaned mest var syg. De kan da denne Maaned hæve alt hos Schorer og blot sige, at De havde sendt mig allerede min Andel sammen med andet Honorar. Men send mig de 30 strax. Ti Postgang til Norden er græsselig, og jeg har nu ikke mer, slet ikke mer. Jeg véd, De vil gøre mig Tjenesten, naar De véd nu Sammenhængen. Vil De ikke nok?

Send mig snarest Manuskriptet tilbage. Paa Lørdag faar De det næste Manuskript. Men ‒ kære Kammerraad ‒ send mig Markene.

Deres H. de B.

Kære Kammerraad.

Endnu en Gang ‒ send mig de tredive, at jeg ikke staar aldeles uden, til jeg fra Danmark faar Penge. Send dem af strax, da kan jeg have dem her Fredag. Og dette er mine siste Frimærker. Og til mine mange Recepter har jeg ingen Penge. Mit Honorar for »En Sommermaaned«[5] bliver vel en tredive Mark ‒ saa hæver De dem.

Find et godt Sted til disse tre: »Glemt«.