[1886, juni]. Wien


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Adresse:

Alsbachstrasse 1 Mezzanin Thür 5.

Hernals. Wien.

Kære Raad.

Min Forlægger[1] sender mig disse tre første Anden Korrekturark af min Bog[2]. Jeg har aldrig givet Dem denne Historie til Oversættelse. Nu ved at læse og stryge i den har jeg fundet den at høre til mine virksomste. Frøken Fraas, som holder »Illustreret Tidende« og »Nordstjernen«, lod mig spørge forleden, om hun turde oversætte »min gamle Kammerat«. Jeg svarede: De havde oversat den.

Hun vilde anbringe den her i et Blad, hvor jeg jo ‒ om De synes ‒ kan henbringe den. Historien gør stærkt Indtryk.

Har De ingen Penge sendt ‒ da send strax. Jeg fik her ‒ i en Forstad, i en Fattig-Kaserne ‒ igaar et Værelse, fuldt af Væggelus, uden at betale. Mine siste Penge gaar til Frimærke og Papir.

Selv 30 Mark vilde være mig en foreløbig Hjælp. Jeg bliver saa her i Sommer for at spare.

Deres

Herman B.