[1886. 22. juni], Tirsdag. [Wien]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Tirsdag.

Kære Peter.

Jeg skriver dig til for at melde en Bolig-Forandring. Jeg blev igaar smidt ud. Da min Hoved-Indtægt (fra Politiken) viste sig at være 35 Gylden, kunde denne skæbnesvangre og længetruende Eventualitet jo ikke længere undgaaes. Myren, Hr Bang, maa opsøge sig et nyt Domicil – en ny Tue. Værre end her kan det ikke blive. Jeg delte Sovekammer med En og Dagligstue med en hel Bande. Beklageligt er det kun, at Værtinden jager mig ud i et Moment, hvor jeg kun skylder hende syv Gylden og selv ikke har noget. Jeg havde haabet ved Hjælp af feberagtigt Arbeide med min Bog at kunne besværge Uveiret, men jeg faar jo kun 30 Kroner for Arket, og Hr. Bings[1] Tilbageholden af de 50 gav mig Naadestødet. Jeg har skrevet til ham, om han ikke kunde give Henstand til min Bog var færdig – men de Folk skylder mig for lidt til at bringe mig Ofre.

Skriv under min gamle Adresse. Klokken er to og Klokken fem skal jeg være ude.

Men hvem véd, hvor jeg inat hviler trætte Lemmer. Starnberger-See[2] maatte være kølig og rar. Men er saa langt borte. Sig Brandes[3] Tak for Brevet. Forestillingen vil finde Sted, saasnart jeg har "ravet" sammen de Penge, som er nødvendige til Udgifterne – en 60 Gylden.

Og nu ligger jeg paa Gaden – hvad er lidt haardt selv i Juni.

Din Herman.