[1886. juli] Mandag. [Wien]


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Mandag.

Kære Jules.

Jeg vilde allerede have skrevet igaar ‒ men havde ingen Penge til Frimærker.

Til Andreasens Brev har jeg at bemærke:

Jeg mener at de 425 Kroner, som han fik af dig i Efteraaret maa afskrives Beløbet, som da er 2615[A] Kroner. Denne Gæld anerkender vi, og da jeg vil til det yderste føie Manden, naar han er rimelig ‒ giver jeg af denne Sum (2615 Kr.) 5 p:C. Rente.

Hvad Kvitteringerne til Bierring angaar ‒ da forholder Sagen sig saaledes. Jeg udstedte hver Maaned (i flere Aar, men mange af Anvisningerne er tilintetgjort) en Anvisning stor 100-150 Kroner ‒ at hæve, hvis jeg ikke til bestemt Tid selv havde betalt. Jeg betalte altid, og Anvisningerne (som lyder 1 Decb; 1 Januar o:s:v:[B] at hæve) er ifølge Datum allerede værdiløse, men deres Tilstedeværelse betyder ikke at jeg, men Andreasen har faaet Pengene (som jeg altid bragte den første omtrent Kl. 2.)

De hundrede Kroner var Afdrag og Renter.

Hvad nu Midler til at betale anbelanger, da formener jeg, at Andreasen første Sept: for »I Krogene« kan modtage 300 Kroner foruden et halv Aars Rente altsaa 75 ‒ i det hele 375 Kroner. Bogen bliver ialfald 22 Ark ‒ hvilket giver en samlet Sum af 1770. Deraf Schou 300 (mer skal du ikke lade ham beholde; hvor stor er nu Gælden?) Andreasen 370. Der vil da ved Afregningen maaske blive saa stor Rest til mig ‒ foruden det jeg modtager pr: Ark (nu for de siste 10 Ark: 40 til mig; 20 lagt hen til Andreasen, ti til Schou) ‒ at jeg kan faa fjorten Dages Ferie, før jeg tager fat paa »Bernhard Hoff«. Denne Bog, hvis pekuniære Betingelser jo endnu ikke er afgjort, paabegynder jeg midt i August.

Den vil mindst blive 30 Ark. Heraf Schou ti; Andreasen tyve. Saaledes vil han første Februar paany faa 300 Kroner og Gælden er da 2000.

Er dette fornuftigt?

Det har kostet mig græsseligt at regne det ud.

Men, min egen Ven, for at naa alt dette, er ét nødvendigt. Vis mig den Vennetjeneste 1) at sørge for, at i disse Uger mine Penge fra Schou sendes strax. Ti jeg maa herfra. Og for at naa dette maa man regne med Dage. Koleraen nærmer sig nu. Den er i Graz. Du ved, jeg frygter ikke Døden. Men en lang fortvivlet Sygdom ‒ hvem skulde betale den?

Jeg afsender Torsdag tre Ark. Det er 120 Kroner ↄ: 80 Gylden. Du har Manuskriptet Lørdag. Kunde da Pengene afsendes samme Dag, vilde jeg have dem Tirsdag Morgen. Om nu til disse 80 nogen sammenskrabet Mønt fra »Illustreret« ‒ for »Steindl [og-tegn] Søn« ‒ og »Stjernen« (de to siste Trediedele af »Kolleger« er god) kom til blev det 100-110 (helst 110!) og jeg kunde da maaske samme Dag reise til Prag, hvorhen da Pengene for Manuskriptet fra de siste Dage her (fra Torsdag mener jeg) kunde sendes.

Jegskal skrive og skrive. Men gør du mig saa den Tjeneste: at expedere Pengene strax. Dernæst tag i »Stjernen« et Billede af »Boulanger«. En smuk Dag sætter denne Charlatan Ild paa Europa. Tror du ikke, at en »Illustrationsrække«: »Fra Verdensstæderne« baade var god for Læserne og billig at skaffe. Tekst behøvedes jo ingen. Eller »Fra de store Byer« løb ved Siden af. For din »Aarsrevy« maa du iaar for at holde fast paa Interessen finde noget nyt. Jeg vilde raade dig: som ifjor; Men seks-otte Artikler til ‒ objektivt dømmende de store Ting i Aaret; samlende de største Momenter i let Form:

f:Ex I Pasteur af en Kemiker og Læge; II: Ludvig II; III Tyskland tilsøs (Kanalen, Australsk Dampskib o:s:v:). Det vilde interessere, fordi det vilde vise Aarets store Begivenheder og Fremskridt under et ‒ ‒ naar de allerede var halvt glemt. Tror du ikke?

Din Herman ‒ som hilser alle.

A. 2615] Tallet har Bang rettet fra (vistnok) 2600. B. o:s:v:] Ordet er tilføjet over linjen.