[1886, oktober?] Lørdag. Prag


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Prag Lørdag.

Kære Ven.

Tak for dit gode Brev og Bladene[1].

Og først om de siste. Udvidelsen »klæder« Bladet paa det lykkeligste. Det har nu i sit Ydre en Fylde, som det hidtil savnede. Billederne i de to Numre er henrivende godt valgte og gjorte. Teksten dygtig samlet. Paa Romaner forstaar jeg mig ikke. Jeg raader dig til smaa sentimentale Historier af saadanne, som Schumacher kan finde hos slaviske ↄ: bøhmiske og ungarske Digtere. En lille Historie, jeg sendte dig af Gust. af G.[2] ‒ Et Kunstnerpar ‒ skulde du tage, da den har sit store Publikum. En Rubrik »Fra høie Steder« anbefaler jeg dig bestandigt. For at behage alle kunde en Gang imellem anslaaes en lidt ironisk Tone. Hvad »Fra Storbyer« betræffer, da skal jeg gerne igen skrive et Par Stykker. Heller end »Hr. Hofmann«[3] skulde du tage »en Lørdagaften« (fra Petersborg; jeg staar og sér ned i en Høkerbutik) til at begynde med.

Dernæst raader jeg dig til at have Billeder ‒ mulige og umulige ‒ beredt af Keiser Vilhelm og hans Slotte og Stuer. Han er meget svag. Og naar han døer, vil det dog Verden over gaa løs med Historier og Billeder.

Bladet synes mig nu saa fortræffeligt, at det vilde være den store Synd, om det ikke gik og gik godt.

Jeg takker dig for, at endelig »Regnskabet« er kommet sin Afslutning nær. Og jeg beder dig strax efter Modtagelsen af dette at træffe følgende Disposition.

Andreasen udbetales 250

Mig sendes 212

462 Kr.

Det maa være saaledes. Sig Andreasen, at han snart faar mer. Men du har Ret ‒ det er ikke meget at staa imod med for mig. Imidlertid har jeg begyndt paa »Bernhard Hoff«[4]. Sende Manuskript gør jeg ikke, før dette Regnskab er ude. Lad mig imidlertid faa de 212 paa en Gang ‒ ikke for at ødsle ‒ men for at indrette alting bedre. Og for med »Bernhard Hoff« at kunne begynde paa rent Bord.

Gaa helst til Schou Mandag og faa Pengene til Andreasen og lad ham sende dem til mig. Mandag har Schou altid Penge.

Undertitlen er jo fortræffelig.

Meget overanstrængt er jeg. Og staar saa foran »Bernhard Hoff«. Himlen give mig Udholdenhed, Mod og en klar Erindring, at det Arbeide maa blive vor Literatur værdigt.

Hils din Kone. Sig hende, at hun har en rigtig dygtig Redaktør til Mand.

Og vær selv hilst af

Din Herman.

Lad Schou nu endelig uden Omsvøb sætte Punktum i det Regnskab, saa jeg faar mit og A. sit. Og snarest.