[1886, 5. eller 12. oktober] Tirsdag. Prag


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Prag Tirsdag.

Kære Ven.

Jeg fik din Seddel om Ida igaar. Først idag blev denne Artikel færdig[1]. Du vil gyse, naar du ser den. Mindre, naar du har læst den. Ti det er ‒ hvad ogsaa for dine Læsere er godt Stof ‒ kun Fortællingen om et stærkt Menneskes Liv i Kamp. Artiklen vil forhaabentlig behage dig.

Dernæst sender jeg dig: Danserinden[2].

Et Aar har Planen ‒ givet mig af dig, kære Ven ‒ ligget i min Tanke. Ti Dage har jeg skrevet derpaa nu. Her har du den. Jeg synes, du skulde lade tegne et Par Vignetter dertil. Historien, som helt er fra min »siste« Periode, vil røre meget. Den er længere end du tror[A] . Skriv mig, hvad du synes om den. II kan jo følge i næste Kvartal. Du skal betale den med almindelig Spaltepris. Kun om et beder jeg: at sende mig strax to Aftryk: det ene skal til »Framåt«[3]; det andet til Schorer, og det haster meget for Frøken Åkermark. Sæt den altsaa strax, kære Ven, og send ufortøvet to Korrekturaftryk.

Naar kommer dog Bogen[4]. Det er dog et trist Smøleri.

Tak for Oplæsningen. Hils din Kone. Send mig hver Maaned »Stjerner«[5]. Jeg elsker dine engelske Romaner og læser dem saa gerne efter mit Arbeide.

Din Herman.

A. tror] Ordets sidste bogstav er skrevet over et umotiveret: D.