[1886, 18. oktober] Mandag. Prag


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Prag. Mandag.

Da det idag er den attende, kære gamle Kammerraad, antager jeg, at dette Brev vil træffe Dem i Berlin. Da allerførst: Velkommen hjem! Og saa en Tak for al Deres Uleilighed med »Fædra« og en Lykønskning til at den kommer ud[1]. Aller Anfang o:s:v:[2] En Tak dernæst til Deres Frue[3], som saa venligt sendte de Penge fra »Montagsbl.«

Og saa til Forretningerne. Vi begynder med Schorer. Vedlagt er to Breve. De ser deraf, at jeg havde beklaget mig over, at man havde sat »Bruno Appel« under »en Berider«[4]. Det sker naturligvis med Hensigt ‒ det stod ikke paa Manuskript: naturligvis ‒ for at besværliggøre Opdagelsen af, hvem det egenlig er. Men vi bør ikke tillade det, fordi vi ved den evige Navnvekslen aldrig kommer videre.

De sér fremdeles, at Hirsch ønsker en større Fortælling inden første November. Tag »ein Wunderkind«, De vil der gøre et godt Kup. Den passer ogsaa nu just for Schorer, hvor han har saa meget med »Gedenket der Kinder«. »Die Vergessenen« faar De i denne Uge No. I af: den gamle Danserinde. De tre er skrevet. Men jeg kan ikke skrive saa lange Historier af. »Danserinden« er vellykket.

Hvad Honorar angaar, begriber jeg intet deraf. Vi har Honorar at fordre for:

Liszt bei S.M.

Ein Liebesidyll.

Vor der Kunstausstellung.

Steindl [og-tegn] Søn

Kollegen ..

Det maa da blive mer end 54 Mark paa Deres 3/4 Part! Jeg har intet skrevet derom. Jeg vil ikke blande mig oftere i Pengeanliggender med nogen af vore Forbindelser. Man har en Gang ‒ og det var mig nok ‒ beskyldt mig for at handle bag Deres Ryg.

Nu ønsker Hirsch: »Teaterkarakteristiker«; »die Vergessenen« og »den større Fortælling«.

Dernæst til Montagsblatt: Wienerbreve I-II har De vel modtaget og oversætter nu.

»Die Hoheit« fik jeg med indlagte ‒ meget venlige ‒ Brev tilbage. Levysohn har ikke haft Mod til personlig at give Afslaget. Tag Dem det ikke nær. Vi vil for den Fortælling dog finde Anvendelse. Kaims Navn maa ganske udraderes i Manuskriptet og mit Navn erstattes med »Bernhard Hoffs«. Ogsaa udraderet. Det vil hjælpe. Manuskriptet skal jeg sende Dem en af Dagene.

Naar De nu læser »Ved Veien« vil De sé ‒ jeg sender det i Slut af Ugen ‒ om De tror, at den passer for »Tageblatt«. Signeret som man vil. For »Montagsblatt« faar De et »Studienkopf« med de øvrige Ting.

Dernæst til Bøger. Hermed følger et Forslag med Indholdsfortegnelse. Den Samling vilde sikkert hjælpe os til Navn. Og om Schorer ikke tog Forlaget? Dernæst var det umuligt at udgive i et Bind: »Petersburg ‒ Wien« (de seks »indiskrete« og de »seks«, som nu skrives fra Wien) med et lille Forord af en fingeret Udgiver, som gennem Trediemand havde erhvervet begge Autorers Tilladelse til at udgive Samlingerne i dette Bind.... Men det er maaske upraktisk og ikke muligt.

Jeg sender hermed to Smaating: »Nat mellem Bjerge« synes jeg kunde passe for Hirsch som Text[A] til Et Bjerg-Billede. Det andet er for »Lesehalle«: »Russiske Interieurs I.«

Alle de andre Manuskripter faar De paa én Gang i Slut af Ugen.

Se Dem her[5] vilde glæde mig uhyre.

Vær ikke vred over, at jeg efter saa nylig at have faaet de 60 fra »Montagsblatt« ‒ saa beholder De det hele for Wienerbreve I-II ‒ spørger Dem, om det ikke var muligt at faa løs Pengene for »En gammel Kammerat«. Disse Efteraarsmaaneder er græsselige. En Skrædder venter Penge i Slut af Ugen. Kan De faa Pengene for »den gamle Kammerat« ved jeg, De vil sende mig min Part. Og maaske vil De, naar De regulerer Honorarspørgsmaalet med Schorer, paany bede ham endnu i denne Uge at sende mig min lille Part.

Hvor er nu »Sné« og »Lille Mouche«? »Lille Mouche« kunde maaske gaa i »Montagsblatt«. Manuskriptet til »Sofie Menter i Kaukasus« vil jeg meget gerne have tilbage.

Nu tror jeg, jeg har udtømt mine Meddelelser og Spørgsmaal.

God Lyst nu til Deres Arbeide. Hils Deres Kone mange Gange. Jeg venter snart at høre fra Dem.

Deres Ven

H de B.

Balbingasse 192. Weinberge Prag.

A. som Text] Ordene er tilføjet over linjen.