[1886, 28. november] Søndag. Prag


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Prag. Søndag.

Kære Kammerraad.

Tak for Deres Brev med den glade Meddelelse om »Danserinden«[1]

Jeg har i Hovedet tre, fire Skitser men har for Pengenes Skyld maattet skrive paa min Roman »Bernhard Hoff [og-tegn] C:«[2] ‒ naar Trykningen begynder, sender jeg til Læsning og eventuelt Oversættelse Ark for Ark; det er en stor Bog med Spænding ‒; men hvor meget jeg har skrevet, Penge har jeg ikke sét, da Andreas Schou[3] har brækket Benet. Siden den første Tid i Wien, har jeg ikke oplevet en saadan Periode: Tilskueren[4] sendte mig istedetfor Penge en Artikel til 120 Mark tilbage[5]; fra Finland venter jeg Penge i en Maaned; og til Schou har jeg tre Gange sendt Manuskript uden at faa Penge derfor, fordi han er syg. Og paa Onsdag er det den første.

Jeg skammer mig ved at bede Dem ‒ men jeg har slet intet, og mit Hoved er helt tomt af Fortvivlelse: Kan De sende tyve Mark strax, da gør det. Manuskripter skal De faa saa gode jeg kan og snarest.

Pas paa »Lesehalle« med »Danserinden« og Brøndsted[6].

Deres hengiv

Herman B.