[1887. 6. marts], Søndag. Prag


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Prag Søndag.

Kære Peter.

En Evighed er det, siden jeg skrev. Det skyldes mit Humør, og mit Humør skyldes atter Schou[1]. Jeg har ikke fundet det nødigt at forsøde din Hospitalstilværelse[2] yderligere med mine særdeles private Kvaler, der jo hovedsagelig kun gaar ud paa, at mine Indtægter er i saa rivende Synken, at ingen Besparelser kan følge dem. Alle mine Forsøg paa at aabne nye Afsætningskilder for mit Arbejde – slaas tilbage, og jeg kan snart ikke sé hverken Vej eller Mulighed. Min eneste Glæde er min Bog[3]. Om jeg kunde skrive den med lidt rigeligere Paalæg paa mit Brød og saaledes med stærkere Nerver, tror jeg, den vilde komme til at overraske Jer. Den skildrer vort elskede København med en bitter Lystighed og séte Mennesker – som dog ikke præsenterer sig som Portrætter – føjer sig villigt ind i Bogens "Idé". Du vil faa sé et Redaktionspersonale, som vil berede dig den lyse Glæde, og i det hele lykkes det mig vel at vise, hvorledes Kendemærkerne paa en Tid kan forfølges til de mindste Ting. I Løbet af Bogen haaber jeg at faa Billedet af vor By ret lyslevende. De uendelige Detailler springer daglig frem af mit Hoved. –

Naar blot Bøf hang paa Træerne. Penge vil jeg slet ikke tale om.

Denne "Henrik"[4] har vel holdt godt paa Jeres Abonnenter. Han indgyder mig en dyb Rædsel, men for Bladet er han vist af saa stor Nytte, at jeg syntes han hellere skulde tage sine fire Dage og blive hjemme. Apropos – vil du takke Edv: B.[5] for hans Møje. Jeg havde intet Øjeblik troet, at det vilde vise sig muligt at bevæge Philp:[6] til en Oversættelse, men alligevel hænger saadant et Haab sig i et Haar blot for at kunne blive hængende.

Din Hospitalstjeneste maa da være gyselig, skønt Potterne[7] vel bæres ud af købte Slaver (for hvilke "Kapitaler" køber du, kære?) og det nedrigste Arbejde overhovedet besørges af andre. Beretninger siger mig at Uniformen ikke "misklæder dig", hvilket jo er et noget vagt Begreb. Jeg tænker jo nærmest paa salig Helsengreen père[8] i "Frk. Nitouche"[9]. – Med Andersen[10] er der da vist noget "bag" – men hvad? Vil han løses fra generende Personaleforpligtelser og tager derfor Pas et Aarstid eller rettere et Par Maaneder? Min første Tanke var jo "Lerche'n"[11]. Om Cetti[12] slæbte hende i Hus. Og "Ida"[13] – "den anséte" Skuespillerinde! For hende gør det[A] mig, Gud ved, hvor ondt. Hun er et meget stort Talent og ledet paa gale Veje. Desuden har hun Dybde nok til virkelig at lide under Skuffelser. At Rasmussen[14] sidder endnu efter den mislykkede Jubilæums-Storm paa København[15], overrasker mig mer end højligt. Sé paa hans Komedie gør dog sikkert absolut ingen. Og der er jo dog en Gagedag i hver Maaned. "Besøget" i København[16] vil vel glæde ham just saa meget som "Stormen". Anbefal ham – ad Omveje – Farcen "Ein toller Einfall"[17], som sikkert vilde more. Selv jeg har sét den to Gange, og jeg er ellers uimodtagelig for det humoristiske. Jeg vilde meget gerne læse "Albertine"[18] – men hvorfra faa den? Skram[19] er et Fæ. Man faar ikke bildt mig ind, at denne "Visitation"[20] er Højden af Roman. Lidet forstaar jeg, at der hyles saa svært over dette "Parade-Syn". Vi maa jo, Gud straffe mig, dog alle til en Doktor. Men sandsynligvis er det hele ogsaa en højst oppustet Historie – jeg mener Forargelsen over Lægesynet.

Strindberg[21] burde spærres inde. Hans Snak om, at de stakkels Piger – vore uformuende Søstre f:Ex: – er overflødige Abnormiteter, som ikke vil føde Børn(!!!)[22], er paa samme Tid for idiotisk og for fræk. Herre Gud – der er sgu ingen, der vil give dem det nødvendige t i l [dobbelt understregning!] at føde dem. Eller rettere sagt: enhver Kvinde vil sikkert gerne "føde Børn". Og kun[B] en Ære er det, at hun ikke vil føde dem sammen med ethvert Mandfolk. Men hellere blive siddende. Én Gang i Livet kunde vel enhver Pige blive gift – men naar hun saa siger "Nej-tak" den éne Gang og ikke bydes op, naar hun gerne vilde[C] er det dog for stift, aandeligt talt, at hugge hende ned som et Bestie.

Manden er gal og burde indespærres paa offentlig Bekostning.

Din

Herman.

A. det] Ordet er tilføjet over linjen. B. kun] Ordet er tilføjet over linjen. C. og ikke bydes op, naar hun gerne vilde] Ordene er tilføjet over linjen.