1887, 3. April, Søndag. Prag


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Prag. Søndag 3.4.87.

Kære Kammerraad.

Hermed »Hertuginde Tyra«[1] til Hirsch. Men: jeg regner paa, at De siger Schorer, at alt sligt Arbejde gør jeg for hans Skyld, i Haab om, at Redaktion: da vil ansé det for sin Pligt ogsaa at gøre noget for min: f:Ex trykke noget snart: »das Ballkleid«.

Hvad er det med Fædra? Er det atter opsat?? Jeg har intet Numer af »Romanzeitung« faaet[2].

»Hertuginde Tyra« haster sikkert.

Jeg er ret syg af bestandige Nervelidelser, som hindrer mit Arbejde. To Uger har Schou[3] intet sendt. Det er Grunden til at jeg spørger Dem, om det var Dem muligt at hjælpe mig med 50 Mark. De maa tro, det er kun Nødvendigheden, som tvinger mig til at bede Dem: Husleje staar for Døren. Kan De, da send[A] mig Pengene. kære Raad. Jeg skal saa i lang Tid ikke plage Dem.

Den norske Artikel skal de faa snarest.

Send mig paa et Kort Besked om »Fædra«.

Hils Deres Kone[4] fra Deres hengivne

H de B.

A. send] Bang har skrevet: sende ‒ og derpå overstreget det sidste bogstav.