[1887, ca. 7. juni] Tirsdag. Prag


Fra Herman Bang til Paul (Poul) Langhoff

Prag Tirsdag.

Kære Langhoff.

Jeg kan ikke beskrive Dem den Ophidselse, i hvilken jeg havde tilbragt et Par Dage, idet jeg vidste: nu læser Langhoff det... nu læser han det med alle Fejlene, han én af os, for og om hvem din Bog er skreven. Ja, min Ven, Følelsen deraf var mig ‒ ti min deprimérte Stemning kan De efter alt dette Vrøvl tænke Dem ‒ frygtelig. Og saa denne Ensomhed, uden ét Menneske, ét eneste Menneske at tale med.

Saa kom Deres Brev. Kære Paul ‒ i mit stakkels Liv uden Glæder skal jeg aldrig glemme det Øjebliks Lykke. Det var jo de første Ord, der udtalte Tillid og disse Ord var fra Dem, som staar Bogen aandeligt nær. Jeg takker Dem.

Ja ‒ De har ganske Ret deri, at de tre Kapitler trængte til et Par[A] samlende Baand ‒ de, der sidder om Øltønder; hvad hedder de?[1] ‒ til at »holde paa det«. Men det er min Tro, at her de ganske smaa Ændringer vil kunne gøre meget. Ogsaa vil De allerede i IV have sét, at Stoffet nu af sig selv snører sig mægtigt sammen. Er det ikke et henrivende Træk, dét med Kogebogen? I det hele synes mig Begyndelsen af IV lykket.

Om ét beder jeg Dem: skriv til mig, naar De har læst Manuskript, om det saa blot er to Ord. Det er mig en Spore i min Ensomhed. Men skriv ganske oprigtigt: min Ven, denne Bog er saa stort et Værk, at vi alle maa hjælpes ad at gøre den saa god som muligt er.

»Hvordan tør han?« skriver De om Schous Rettelser. Det Spørgsmaal glædede mig mést af Deres hele Brev.

Sér De, om vi »vil faa Fornøjelse af Bogen« ‒ ‒ ? Næppe strax. Ti dertil fordredes, at man hensynsløst i blot to, tre ‒ eller blot én ‒ Kritiker skulde tilstaa, at denne Bog ikke saa godt kunde maales med »Sandinge Menighed«[2], men at den stod noget for sig..... Og saadan noget siger selv mine bedste Venner ikke paa Tryk. Dog er det muligt, at »Ved Vejen« (hvis stille Sukces er større end[B] man troer) baner nogen Vej for »Stuk«. Og »Stoffet« vil jo ogsaa gøre sit.

De skriver, naar den kan blive færdig. Ja ‒ V vil jeg have færdigt til første Juli. Og hele Bogen maa fra min Haand være færdig i Slutningen af September ‒ ogsaa af den Grund, at jeg ikke i længere Tid vil kunne bære de Sindsbevægelser, som Bogen bereder mig.

Jeg er idag meget træt, afspændt og melankolsk ‒ ellers vilde jeg skrive mér. Tak igen for Brevet ‒ og tak for Pengene.

Deres Ven

Herman Bang

A. Par] Ordets første bogstav er rettet fra: s. B. end] Bang har ved en fejl, som han ikke har rettet, skrevet: er.