[1887, 18. juni] Lørdag. Prag


Fra Herman Bang til Julius Schiøtt

Lørdag.

Kæreste Ven.

Jeg sender herved Slutningen af første Del og ‒ Begyndelsen af anden[1]. Disse hvide Blade er min Fortjeneste ved det Værk. Saa naaede vi altsaa saa langt. Det er idag den 18, Mandag den 27 haaber jeg at kunne være færdig med I Kapitlet. Det er sandsynligt, at I og II vil blive kortere, III, IV og V meget længere ‒ hvormed hele Bogens Arkitektur af Pyramide[A] ‒ hvor vi nu staar paa Spidsen ‒ vilde fuldt bevares.

Naa ‒ min egen Ven, jeg skal ikke føje mine Bemærkninger til V. Maaske er der baade et og andet, som synes dig ‒ »farligt«. Men i hvert Fald er Optrinenes Fantasi fangende og ubestridelig. Og Kunsten, med hvilken Personerne nu holdes sammen ‒ og med hvilken hver[B] enkelts Skæbne gennem Scenerne fortælles ‒ er ikke almindelig Dusinfærdighed.

Og min Mening er det, at Bogens Alvor vil lyse frem af hver Linje ‒ ogsaa dér, hvor man ellers maaske vilde føle Forargelse.

Jeg afsender Onsdag paany Manskrpt[2]. Naar du da afleverer dét ‒ da bed Langhoff[3] næste Lørdag afsende det mere Penge, som dette og Onsdags-Sendingen er mer end et Ark .... Aa, Gud ‒ om jeg var blot lidt raskere!

Hermed Fortællingen[4], der vist vil behage dine »Stjerne«-Beboere[5].

Hils Din Kone og Børnene fra Deres Onkel ‒

din Herman.

A. Pyramide] Efter dette ord har Bang på samme linje tegnet en stor pyramideformet trekant. B. hver] Ordet er rettet fra et svært læseligt ord....