1887, 12. Juli [tirsdag]. Prag


Fra Herman Bang til Emil Jonas

Prag. 12.7.87.

Kære Kammerraad.

»Politikens« Redaktør har et sært Navn, han hedder ‒ Ad: Srb... Virkelig: Srb. Hvem kan mon udtale det?[1] Hvad vil De sende ham??

Fra Hirsch havde jeg Brev, at han »glædede sig« til »Fahrende Leute«.

Jeg maa bede Dem, mens De er i Berlin, kære Kammerraad, at[A] sé at faa nogle Penge hos Schorer til mig. Jeg er saa fortvivlet. Dag for Dag mindskes mine Indtægter ‒ skønt De véd, hvor jeg arbejder. Jeg kan nu knap skaffe det nødigste. Og den første er der Kvartalshusleje at betale. Der er ingen Udveje. Var det dog ikke muligt at faa 50 Mark til mig? Hvad? tror De ikke?

At De vil oversætte »Ved Vejen« glæder mig inderligt. Naturligvis kan jeg, som Forholdene i Tyskland er, ikke have noget Honorar. Hvad De kan faa for Oversættelsen, egner sig sikkert ikke til Deling og maa blive Deres udelt.

En Fortale til »To Kaster«[2] er ikke nødig. De skulde skrive til Friedrich[3], at han for at forberede Jorden en Smule skulde lade »Fædra« anmelde i »Gesellschaft« og Magazin.

Hils Deres Kone[4] saa mange Gange og ønsk hende rare Dage i Sachsen. Gid De begge maa have en god og hyggelig Sommer.

Deres Ven

Herman Bang.

A. at] Ordet er tilføjet over linjen.