[1887, 21. juli] Torsdag. Prag


Fra Herman Bang til Paul (Poul) Langhoff

Prag Torsdag.

Kære Paul.

Jeg har modtaget alt Breve, Penge og Korrekturer. Korrekturerne skal jeg sende imorgen. Hvad det hist og her kommer an paa at indføje er saadanne smaa Træk, som umærkeligt[A] (f:Ex: overfor Fru Dunker, som i Korrekt:[1] urigtig kaldes Donner) kan fange Sympatien og forberede det kommende. Det er jo overhovedet denne Bogs store Spørgsmaal:

Er der givet nok om de Enkelte, til at de kan fange Interessen, hvad der kun vil sige det samme som ‒ til at de kan forstaaes?

C'est ça[2].

Men meget kan her gøres ved ganske smaa Ting. Mést frygter jeg for, at Ægteparret Gerster ‒ som skal slutte IV med en »stor« Scene ‒ staar uklart og forsvinder. Men alt kan ikke lykkes.

Levende synes mig det første Kapitel over Forventning. Denne Bog, Paul, maatte dog egenlig fange Publikum, blot fordi den er den første Københavns Roman.... saa latterligt det end lyder.

Jeg ménte ikke, at De ikke vilde sige Deres Mening, men kun, at De af Skaansomhed ubevidst søgte om de mildeste Ord for at udtrykke den.

Idag ‒ nu ‒ afsendes de første Afdeling af III: Kredsen Canth. Begyndelsen er ikke rigtig lykkedes mig, men fra det Øjeblik, hvor Agathe begynder at spille, gaar det bedre. Mon man nu forstaar Kredsen??

Det er jo altid kun saadanne Spørgsmaal jeg vil, De skal svare paa: med et Ja ‒ eller: Ikke Rigtig ‒ eller: Nej ‒ det er utydeligt; for at vi kan retouchere det.

Jeg synes, man maa forstaa dette.

Tak for Pengene. Søndag sendes en større Mængde (hvoraf allerede en Del er skrevet) og Lørdag den siste Juli[3] er det mit Haab at slutte III, som vil blive langt (IV langt kortere); Vil De Mandag sende 50 Mark? Det er mig nu svært at sige, hvormeget jeg sender; da jeg afleverer et Par Gange om Ugen og slet ikke bestiller andet ‒ gaar det jo ikke saa langsomt.

Da det nu er blevet min eneste virkelige Indtægt, behøver jeg ikke at sige Dem, at Penge altid er mig velkomne. Med en Organisme som min og under disse Anstrængelser lader sig jo ikke saa meget[B] overflødigt leve med 25 fl. om Ugen.

Send imidlertid 50 Mark ‒ og bliver III færdigt og fylder, hvad antageligt bliver tre Ark, vil De næste Uge sende mig mere. Det er mit højeste Ønske, at De, kære Paul, qua Forlægger maatte sé, at man ogsaa pekuniært i mig har faaet en saa rolig Klient, som mine arme Forhold tillader.

Det vil De jo efterhaanden tro ‒ ikke sandt.

Deres

Herman B.

A. umærkeligt] De første to bogstaver er rettet fra: kan. B. saa meget] Bang har ved en lodret streg rettet fra ét ord: saameget.