[1887, 8. august] Mandag. [Prag]


Fra Herman Bang til Paul (Poul) Langhoff

Mandag.

Først idag altsaa, kære Paul.

Hvor tit er ikke dette skrevet om ‒ dette, som for mig (og maaske for Dem) er det vigtigste i Bogen. Ikke, at jeg nu ikke sér Fejlene (Begyndelsen synes mat) ‒ jovist, jeg sér dem. Men, alligevel, tager jeg Fejl (sig mig det oprigtigt!) naar jeg dog synes, at disse Optrin mellem Mathilde og hendes Moder er i al deres Simpelhed dybe Scener af den ægteste, den menneskelige Roman?

Kære Paul ‒ læs nu hele III (for at komme i ret Stemning) og sig mig saa strax, om man hélt og fuldt »forstaar« denne Generalinde og hendes Datter. Men vær oprigtig. Bedre, at jeg nu strax erfarer, at det er mislykkedes mig og ingen Forventninger har om her »virkelig« at have skrevet noget.

Mig synes jo Scenen i Sovekamret god.

IV har Erhard og Moder samt Adolf til Personer.

Mine Kræfter er nu saa udtømte, at jeg maa bort paa Landet, naar IV er endt. Jeg har gjort Skridt for at opnaa det. Gud give ‒ de maatte lykkes.

Manuskript atter Torsdag.

Herman.

Skriv strax efter Læsningen kun fem Ord. Ja 100 Friexemplarer er vel nok.

»NB'« skal indføjes i anden Dels I, hvor der er Tale om Noterne, hun skriver i Marginen af de franske Romaner