[1889, cirka 19. januar] Lørdag . Nakskov


Fra Herman Bang til Kristian Dahl

Lørdag. Nakskov.

Kære Dahl[A] .

Jeg er iaften altfor træt til at kunne skrive til Dem og vilde kun bede Dem, naar De fik Tid, at nedjadske et Par Ord til mig. Jeg vilde saa gerne vide, hvordan det saa gik Dem hos Bing[1], og hvordan Deres Regnestykke blev ordnet[2]. Alt, hvad Dem angaar og Deres, ligger mig saa meget paa Hjerte. Jeg skriver meget. Give de gode Magter mig Hoved og fuld »Samlethed« til at stride mig frem gennem denne Bog[3].

Det store Optrin Dannevirkenatten[4] er jeg midt i nu. Aa ‒ mit Land, mit Land, hvor er du godt og skikkeligt i din Bund, og hvor Faa har du bestandig haft, der har elsket dig højere end sig selv.

Hils Deres Kone[5] saa mange Gange fra

Deres Ven

H. B.

Maaske har hun bedre Tid til at skrive et Par Ord.

A. Dahl] Navnet er rettet fra: Dalh.