1889, 23. Februar [lørdag] . Nakskov


Fra Herman Bang til Kristian Dahl

Nakskov. 23.2.89.

Kære Ven.

Maa jeg spørge, hvordan Familien Dahl lever?

Dertil maa virkelig mit Brev indskrænke sig; ti jeg har intet at berette. Jeg synes ikke, at jeg har sét Artikler af Dem paa det sidste[1]. Har De været syg? mismodig? har der intet »været«? Skriv mig lidt derom, kære Dahl, og udøs Deres Hjerte. Og hvordan har Deres Kone[2] det? I to Sjæle ligger mig bestandig og altid paa Sinde.

Sé ogsaa at faa at vide, om jeg har faaet min Afsked fra »Politiken«; saadan i al Stilhed. 7 ‒ syv ‒ Artikler er gaaet i »Kurven«. Men underrettet mig om noget har man ikke. Saa skrev jeg til Bing[3] og spurgte, men Svar har jeg ikke faaet. Det er stor Høflighed. Indlagte Brev vil glæde Dem[4]. Midt i Mai haaber jeg at være færdig[5]. Jeg tager saa til Bornholm og til Bergen. Sé, hvor iaar alle »rigtige« Forfattere har faaet »Statspenge«. Og hvem har faaet det Anckerske?[6] Spørg Nansen[7] om det. Sig ham, at jeg vilde skrive ham til, hvis der var noget Spor at skrive om. Om en Maaned ‒ sig ham ogsaa det ‒ skal han saa begynde at trælle i Korrekturen[8].

Adieu, kære Dahl. Mange Hilsener til Frue[9], Svigermoder[10], Pup[11] og Stuerne.

Deres

Herman B.

Vakkert »Luksuspapir«!