1889. 10. marts [søndag]. [Nakskov]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

10.3.89.

Kære Nansen.

Byen fejrer Foraar – alle kører ud, og Damerne sværmer ved Havnen. Den var saa lys og fuld af Sol. Saa vil ogsaa jeg tage lidt Ferie og skrive et Brev. Jeg har idag begyndt paa III[1] – naar det er færdigt, skal vi vel begynde at trykke. Jeg maa daglig samle alt mit Mod for at fortsætte denne Bog, og det anstrænger mig saa meget, at min Tilstand ei er at misunde. En dyb Sørgmodighed viger sjældent fra mig. Men naar det blot maatte lykkes. Naar blot en ringe Gnist af min Kærlighed til dette Land maatte lukkes ind i Bogen ....

Kunstnerisk er der i det uimodsigelig meget beundringsværdigt. Det, man kalder Teknik, raader jeg nu over som en Udlært ... Naa – ikke mer om det.

Sig mig, bedste Peter, hvorfor "Politiken" har behandlet mig saa mærkeligt. Jeg har afsendt 11 Artikler herfra – man har uden et Ord lagt dem i "Kurven", og da jeg bad Bing[2] sige mig, om man overhovedet ikke vilde have mig mere, fik jeg intet Svar. Nu er jeg altsaa holdt op. Der vil maaske komme en Tid, hvor denne Maade at sætte mig "à la suite"[3] paa – vil blive funden mindre korrekt. Men Herre Gud – – –; naar jeg blot vidste, hvorfor det er skét. Nu er jeg altsaa ikke mere ved noget dansk Blad. Det var Enden paa den Vise. Og undertiden siger jeg til mig selv: Netop nu kunde du udrette mest. I det Blad, som nu skulde grundes, Bladet: "København"[4] – Frihavnens, Færgernes Blad; Begyndelsen til et nyt Parti. Men alt det er Drøm.

Du kan forstaa, at – da jeg endnu ikke har sét Penge fra Sverig eller Norge – er det mig ikke let at komme ud af det. Tilgiv, at jeg ikke har kunnet sende dig de 30 Kroner.[5]

Jeg synes bestemt, at det snart maa være din Kone[6]s Fødselsdag. Skriv mig Dato'en til, for at jeg kan skrive til Dagen. Det er saa stygt at glemmes paa saadanne Dage ... Jeg har ellers naturligvis intet at skrive. Jeg ser og taler med ingen. Glad vil jeg være, hvis jeg kan blive færdig c: 20 Maj. Før bliver det næppe. Saa tager jeg til Bornholm og 1 Juni til Bergen . Brødet maa jo tjenes. Sig mig dog i Herrens Navn, hvad bliver det til med dit Stykke til Kasino[7]? Er du uklar med Banditterne[8] eller hvordan gaar det? Abrahams[9] meler sin Kage i "Nøddebo"[10]. At den Jøde skal slaa Penge af en Præstegaardsjul. Det er ækelt. Strindberg gik jo saa taaleligt [11]. Falkmann[12] tog Lejlighed til at give mig et lidet Æselsspark[13]. Det behøvedes.

Hvor det er længe siden jeg fik noget Brev fra nogen. Det er ligesom man var død. Hvor let et Menneske glemmes. Hvor faa Tanker vil der dog skænkes En, naar man er virkelig borte.

Laver Ch. K.[14] paa den nye Sulliwann-Operette?[15] Og skal din Kone spille deri? Jeg hørte en Fugl nynne derom. Skriv mig nu Dagen for hendes Fødselsdag – beder jeg dig.

Hils hende, Vaps[16], Parret "Otto"[17] og om ellers nogen bryder sig om Hilsen. Dahl[18] kunde du sige, at et Brev vilde "klæde" ham smukt – jeg mener at skrive et Brev.

Din

Herman B.