[1889, cirka 3. november] Søndag . [København?]


Fra Herman Bang til Carl Feilberg

Søndag.

Kære Dr. Feilberg.

Jeg takker tusind Gange ‒ men jeg kunde ikke komme. Jeg maatte iaftes assistere en fattig Sjæl og var til Morgen idag grumme lidt vel.

Lov mig, kære Dr:, at De ikke vil blive vred. Jeg véd slet ikke, hvordan jeg enten skal forklare eller forsvare ‒ men jeg véd ingen, ingen Udvej. Jeg skal imorgen tidlig betale tredive Kroner, hele igaar løb jeg om det, fik dem intetsteds selv, hvor man skylder mig. Og jeg har jo saa faa Indtægter nu, at De knap véd, hvordan jeg lever. Jeg véd vel, at De allerede har hjulpet mig med 100 Kroner ‒ som jeg kan betale, Gud véd naar ‒ men vil De endnu laane mig disse 30 Kr? Dem kan jeg dog betale tilbage først i December.

Og tilgiv

Deres Ven

Herman B.