[1889, 4. november] Mandag . [København]


Fra Herman Bang til Anna Feilberg

Mandag.

Kære Fru Fejlberg.

Tilgiv, at jeg endnu ikke har været hos Dem. Det er saa stor en Uret. Men Dagene løber mig forbi, og jeg kommer til intet. Det Hele gaar hen i at skrive Breve og tale med Folk og ærgre sig og komme til ‒ slet ingenting.

Jeg kommer dog nu meget snart ud til Dem.

Skrams Anmeldelse igaar[1] var naturligvis en stor Sorg for baade Langhoff[2] og mig. Han sagde alle sine Indvendinger[A] bredt og stærkt men om det Gode i Bogen gav han ingen Besked. Han kunde dog have nævnt »Dannevirke-Natten« eller Pigen eller Provsten. Naa ‒ Ulykken er skét, og Bogens Salg vil faa det at mærke. Ogsaa Nansen[3] var særdeles perplex.

Mit Humør er ikke det lyseste. Om en Ugestid rejser jeg til Ringsted for at skrive. København gør mig syg og intetsteds føler jeg mig saa trist og fremmed. Hvilket koldt Liv med en lang Kamp uden Sejrvinding og en endløs Ensomhed, som man ikke har Styrke nok til at bære.

Hils Deres Mand[4] saa mange Gange

fra Deres Ven

Herman Bang.