[1889. 6. december. ] Fredag. Odense


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Odense Fredag

Kære Nansen.

Inderlig har dit siste Hefte[1] glædet mig – er du dog sikkert paa bedste Vej til at skabe et Tidsskrift, som maa og skal gaa. Med sikker Kurs er du kommen bort fra det lidt for løse Indhold, som naturlig maatte følge dig fra Dagspressen, og har nu kraftigt Hold i dét, som Folk vil læse. Det glæder mig svært som da al Fremgang i hvad dig angaar.

Ret har du saa ogsaa i bestandig at presentere et ungt Ansigt. Det lyser ligesom op og giver en ny Tone i Koret af Tordenskjolds Soldater[2]. Fælt er Amalies Kapitel[3]. Saadan at lade Bomben springe paa sjette Side virker paa mig noget, naa, noget "ukunstnerisk".

Tilgiv, at jeg gennem Paul[4] bad dig gennemlæse mine "Digte"[5]. Men min Angst er saa stor, skønt – Gud véd det – nu virker de udtyndede og upersonlige nok. Det er mit Haab, at du i sidste Time vil stanse, hvad dig farligt synes.

Til[A] Ibsen[6] har jeg skrevet, som du sagde og nu paa niende Dag intet Svar faaet. Jeg telegraferede idag, om der til K-havn[7] var ankommet[B] noget Brev med Poststempel München og fik indlagte Svar. Saa nu kunde vel Brevet trykkes i den Form, som du maatte synes.[8] Sæt dog ikke "Vendsyssel" men V –[9]. Det kan vel staa Søndag.

Leve gør jeg her som i Nakskov.

Hils din Kone[10] mange Gange fra

Din

H. B.

A. Til] Ordet er rettet fra: Fra. B. ankommet] rettet fra: ankommen.