[1891. maj, cirka], Torsdag. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Torsdag.

Kære Peter,

Nei – det Foredrag var mig for meget – at ogsaa alt skal gaa galt for mig; – at jeg skal staa og sprøite om mig med sligt skidt, naar jeg havde saa meget udmærket i mit Hoved. Men jeg kan ikke tale i dette Land. Maaske hvis jeg nu skulde holde dette Foredrag igen.

Jeg er saa elendig, at du ei begriber det. Skal Fredag Aften læse høit; i Kasinos lille. Program: "Frøken Mimi[1]" og "Stakkels Mutter Jonsen[2]" bring mig disse to Ting. Af mig selv læser jeg ikke mere.

Har siden Foredraget svælget i Krampe, Morfin, Kreditorer o:s:v: Græder hele Dagen.

Husk Friedheim[3]. Vil du, jeg skal gaa til ham? Jeg taler bedre tysk – og saa bagefter sige dig det?

Adieu.

Herman.