[1891. oktober], Mandag. København


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Kommunehospitalet.

Mandag.

Kære Nansen.

Tak for din Ulejlighed med Forestillingen[1] – om hvilken jeg kun har ét Ønske, at den maa finde Sted d 31 hujus[2] – og for din Bog[3].

Dens sidste Halvdel har glædet mig oprigtigt. Du siger meget om Menneskene og du siger det godt. Lidelserne, som du skjuler, skjuler du forsætligt, og maaske har du Ret. Der er ikke nok af os andre, som tager Tingene trop au sérieux[4].

Fru Nancy[5] synes mig bedst. Hun lever lige ved Siden af os – tankeløs, syg efter mild Pirring og fuld af Løgn, som hun selv tror, er den halve Sandhed.

Lev vel.

H.B.