[1895. november], Mandag. Sorø


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Sorø. Mandag.

Kære Nansen.

Vil du gøre mig den store Tjeneste at sende mig Kameliadamen ɔ: "la dame aux camélias" baade Romanen og Skuespillet[1]. De kan faaes for 1 Kr. Stykket hos Ursin[2]. Og jeg maa nu læse og læse dem begge – for at mætte mig med Stoffet.

Ved du, Schrøder[3] sagde, at Pio[4] skulde ikke spille med. Han lod sig ikke styre, sagde han. Det er Mangel paa Menneskekundskab hos den forhenværende Rodemester[5]. Det er meget bedre at have ham med end at have ham gaaende "ond" i Kulisserne. Han kunde da være "Gaudens"[6] og Orlamundt[7] Givray[8]. Kunde du ikke faa dette lavet eller privat saadan lade spørge Pio.

Men først og fremmest send mig Bøgerne.

Hilsen til Frøken Müller[9].

Din

H.B.