1895. 28. november [torsdag] . [Sorø?]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

28.11.95.

Nej, kære Nansen, det, at jeg ikke vilde til Hegel[1], var ikke noget, jeg sagde, men mit fulde Alvor. Jeg takker dig – og meget, vær vis paa det – for hvad du har gjort i den Sag; jeg véd ogsaa, at det vilde være klogt og det Hele – – Men, hvad skulde jeg, der i Literaturen virkelig staar i Begreb med at forlade Lokalet, nu til en ny Forlægger igen. Det er baade rimeligt og net, at denne Bog[2] kommer, hvor "Slægterne"[3] kom – paa et Forlag, som jeg, hvis stakkels Paul[4] ikke havde drukket sig ud af Dansen, vel aldrig vilde have forladt. Og nogen Salgs-Sukces faar "Bakken" jagu' aldrig, hvor den saa sendes i Trykken. Det ved jeg og jeg vilde saamæn ogsaa være hjerte-tilfreds, hvis I bare syntes, at det dog var en Bog – jeg mener en rigtig Bog.

Altsaa tak Hr. Hegel og, kan du, saa giv ham omtrent disse Oplysninger, hvad der rent menneskeligt vilde være mig kært:

Jeg har haft tre Forlæggere.

"Andreas"[5] skyldte jeg, da jeg efter hans Opfordring flyttede til Paul med "Stuk", som Andreas afskyede, det gamle Liv – 600 Kr. Af dem har han faaet mindst 400. Den sidste Kvittering, han skrev i denne Verden, var inde hos P.L. for 200 modtagne Kr.

Schubothe siger, at Bøgerne viser for mig et Forskud af 1600 Kr. i alle de femten Aar. Men du véd, at Paul altid snedigt indrettede sig, saa han tjente ikke lidt paa mine Bøger, og en rund Sum af Pengene er for Eksemplarer af mine Værker, som jeg har købt.

Aschehoug & Co har modtaget meget mer Manuskript end jeg har faaet Penge[6].

Et voilà tout.[7]

Hegel har vist sét værre Igler før.

Men du, kære Nansen, skal have Tak endnu en Gang ....

Jeg har idag skrevet fire Tryksider Roman, i hvilken Anledning jeg befinder mig i en dyb Forbauselse over mig selv. "Kvinderegimente"[8] var da en slem Lavslette af en Bog.

Nu var det som Mindefest[9] Tiden til hænge i med "Kameliadamen"[10].

Mange Hilsener til Frøken Müller[11].

H.B.