[1897. 2. maj. ] Søndag. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Søndag.

Kære Børn.

I maa sagtens tro, jeg er gal. Men det er jeg ikke. Og jeg vil ikke komme op, før jeg har set Betty i "Strandby Folk"[1]. Imorgen er jeg jo i[A] Tøjet, saa jeg i alle Fald kan sé første Akt[2]....

Jeg skal jo læse op til Fru Riis[3].

Alle disse fremmede Mennesker slider i mig, saa jeg aldrig faar et Minut hverken til mig selv eller til de faa Mennesker, jeg holder af.

Og nu skal jeg jagte til Stockholm [4] om en halv Snes Dage og en Frøken Jessen og en Frøken Jansen[5] lader mig aldrig Fred nu, hvor Lautrup'en[6] og Jonna'en[7] er færdige.

Vil du ikke give Sofie[8] de to Akter af Hr. Feddersen[9]s Stykke, som jeg en Gang bad Betty[10] læse, hvad hun vist aldrig gjorde. Hvis de er blevet borte, tror jeg, det hidsige Menneske slaar mig ihjel.

Jeg skriver nu til Johan[11] til hvem jeg ikke har mælet et Ord i tre Maaneder. Jeg hilser.

Mange, mange Hilsener til Kunstnerinden.

Tak for Laan.

Herman.

A. i] Rettet fra: saa.