[1897. 16. juli, cirka, fredag]. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Kære Ven.

Jeg er paany saa daarlig som sjældent og al min Tid maa jeg ligge i Sengen paa Grund af Smerterne i mit Hjerte. Tænk dig forleden, da jeg var halvt bevidstløs, blev jeg uafladelig ved at spørge: Hvordan har Fru Nansen[1] det? Uafladelig og glemte saa Svaret igen .... Det var vel de ti Spalter Mandag Morgen om Gentofte[2], som var for meget for mig.

Vil du ikke lade mig faa Jeres to "Sommerpakker"[3], saa jeg har noget at læse? og var der et Manuskript – eller flere – som du ønskede gennemlæst, da staar jeg helt til din Tjeneste.

Sig mig med to Ord, hvordan Betty har det. Tusind Hilsener til hende.

Axel Henriques[4] beskyldte mig forleden ret tydeligt for at være betalt af Gylden-Bladet[5] for mine Angreb paa "Geniet Bojesen"[6]. Voyons.[7]

Herman B.