[1897. 10. september], Fredag. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Fredag.

Ja, kære Børn, naar jeg ikke har været ude hos Jer, er Grunden egenlig sørgelig sørgelig. Jeg var i Jylland[1] og da jeg kom, var jeg lam i Benet. Jeg kan ikke gaa – voila[2]. Lægerne haaber vel, det kan være Ischias, men min Massør, til hvem Lægen har talt, giver mig ikke noget Haab. Det er ogsaa bedre at kende Sandhed og allerede de franske Læger forberedte mig jo. J'y suis[3].

Her er jeg og jeg tror, at Bladet[4] er lidt til Ende med sin Taalmodighed. Jeg faar nok Penge fra min Søster[5] paa Fyen. Men jeg har slet ingen. Jeg véd saa godt, at du har haft saa mange Udgifter[A] netop nu, men, hvis du kan, da laan mig endnu tredive Kroner. Jeg skal nok skrive Réjane-Heftet[6] til Forlaget og det bliver nok de halvtreds Kroner, som jeg i et Brev beder dig at hæve i Forlaget.

Sig til Grøn[7], at jeg er rede og at jeg endnu idag skal skrive til Paris efter Fotografier.

Jeg har fra den unge Clarétie[8] haft et langt Brev, hvori han hjerteligt bad hilse dig.

Din Herman

Det er det venstre Ben, som det er galt med.

Mange mange Hilsener.

Tilgiv min Skrift.

A. Udgifter] Ordet er rettet, vist efter en skrivefejl.