[1899, 7. juni] Onsdag . [Jylland; måske Aalborg?]


Fra Herman Bang til Aage Hirschsprung

Onsdag.

Min kære Hirschsprung.

De har vistnok fuldkommen Ret ‒ kun ikke under Forholdene som de i dette Nu foreligger og hvor en Mand, uden Varsel, staar uden Existensmidler og uden Husly, hvis han ikke skal give sin Moder Oplysninger, man ikke kan give en Moder[1].

Jeg beder Dem imidlertid kun om ét:

Som De af første Halvside af vedlagte Brev[2] vil sé, modtager jeg som en lille Arv senest imorgen 250 Kr. fra min Svoger paa Adlershus pr: Eiby[3].

Jeg beder Dem nu fra idag til imorgen laane mig hundrede Kr:, som Sofie[4] personlig indestaar for, at hun skal bringe Dem tilbage, naar hun har hævet Pengene paa Posten.

De vilde gøre mig en stor Sorg ved at nægte mig dette.

Paa Fredag Morgen rejser jeg til Helsingør som Gæst hos Abrahams[5].

Deres Ven

Herman Bang.