[1900, 18. december, tirsdag] . [København]


Fra Herman Bang til Aage Hirschsprung

Kære Ven. Det blev jo dog en Sukces[1], hvor »Berlingske« tog »Rosernes« Parti[2] og kun min Ven Borchsenius[3] sagde den Sandhed, at jeg ikke var færdig med Indstuderingen[4]. Ti det var Hemmeligheden. Men hvilken Bravur der dog hørte til for at redde den ydre Sukces ‒ saa halvvejs. Jeg skal ingensinde glemme den Aften ‒ ‒ ‒ Afregning med Musikhandelen[5] faar jeg aldrig. Derom er der intet Haab.

Og nu er det Jul og jeg kommer med mit sædvanlige Juletiggeri. Jeg ved saa godt, at De vil sige, at iaar kan De ikke give mig den sædvanlige Julegave. Men, kære Hirschsprung, De maa. Tingene er jo dog nu i en bedre Gænge og naar »Det graa Hus«[6] udkommer og tager »Det hvide Hus«[7] med sig samt naar jeg ‒ og det skal jeg ‒ gør Maupassant færdig (begyndt har jeg)[8], vil jo dog det næste Aar bære sig. Og selv om jeg, hvad jeg gør, tager bort Juleaften, maa jeg dog lave lidt Jul her i Huset og repræsentere som stor Digter. Jeg plejer jo at faa halvandethundrede Kr. til Julen. Send mig dem idag. Ti min Nervøsitet stiger nu, jeg ser Juletræerne allevegne, for hvert Minut. Og jeg taaler det kun daarligt.

Til Dem selv en glædelig Fest. For mig er der ingen Glæde. Men for Dem haaber jeg, den maa findes. Hvor? Jeg véd det jo ikke. Men find den saa rigt, De kan, der, hvor den er.

Herman B.

Jeg skriver paa et Visitkort. For jeg har intet Papir. Saa rig er jeg.