1902. 21. januar [tirsdag]. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

21.1.1902.

Kære Nansen.

Jeg vilde have skrevet igaar – paa din Fødselsdag – men jeg havde saa frygtelige Hovedsmerter, at jeg ikke kunde skrive et Ord. Saadan maa jeg betale et Par Timer som de i Lørdags[1].

Et lykkeligt Aar for dig og dine.

Aldrig kommer din Fødselsdag igen uden at jeg tænker paa den gamle Fødselsdag paa Nørregade[2]. Hvor længe det er siden. For mig er Livet gaaet siden da. For Jer er det derimod kun Middagshøjden, som er naaet. Gid den maa være rig og lykkelig og solbeskinnet for Jer – et stort Fremad, et langt Opad.

Din Ven

Herman Bang.