[1902. 22. december. ] Mandag. [København]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Mandag.

Kære Ven.

Du kender mit Juleskrabsammen. Desværre maa jeg have den hele Rest af min Januar Gage nu (250 Kr), thi det er lille Juleaften i Morgen og Tiden rinder hastigt, mens min Formue er 1 Kr 17 Øre.

Houmark havde skrevet en udmærket Anmeldelse i "Aalborg Amst"[1]. Den er blevet borte mellem de andre Laurbærdynger. (Gnudtsmann[2] har nu dynget 4 Gange.[A]

Naar Du sér Houmark, maa Du imidlertid sige, at Du har læst hans Skamroes med Glæde.

Rasmussen[3] er fuldt bemyndiget til at kvittere for Pengene, for, som sagt, Tiden iler.

Din

Herman B.

A. .] Slutparentes mangler.